2015

Afholdte arrangementer 2015

Zoo

Zoo

Tirsdag den 12. maj 2015 får vi en rundvisning i Zoologisk Have efter lukketid. Rundvisningen varer ca. 2 timer. Inden rundvisningen spiser vi dagens ret i Restaurationen. Prisen er 300,00 kr. pr. deltager og omfatter spisning og rundvisning. Drikkevarer afregnes efter forbrug.

Vi mødes kl. 17.15 ved Selskabsindgangen, Roskildevej 34, Frederiksberg. Ledsagere er velkomne.


Hæderstegnstildeling 2015

Tirsdag den 21. april 2015 kl. 19.00 i Rosen-salen på Frederiksberg Slot er der tildeling af hæderstegn i anledning af et bestemt antal medlems år af en garderforening (dette er uafhængigt af indkaldelses datoen!). Efterfølgende spisning i kantinen samme sted.

Skriftlig invitation med tilmeldingsdato er allerede tilgået jubilarerne direkte. Jubilarerne har førsteret til at deltage. Øvrige deltagere kan afgive bindende tilmelding i perioden frem til den 7. april 2015 mellem kl. 18.00 og 20.00 til formanden på telefon 23711543. Deltagelse i spisningen for de ikke-inviterede koster 150,00 kr. pr. deltager.


 

Generalforsamling 2015

Den 130. ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 17. marts 2015 kl. 19.00 i Riddersalen på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot med dagsorden i henhold til lovene. Regnskab fremsendes på forlangende eller omdeles ved generalforsamlingen. Tilmelding til spisning i kantinen efter generalforsamlingen i tidsrummet 3. – 9. marts 2015 på 4081 0040 kl. 18.00 – 20.00 eller under arrangementet


Rundvisning i Frimurernes Stamhus

Lørdag den 31. januar 2015 kl. 11.45 er der rundvisning i Frimurernes Stamhus på Blegdamsvej 23, København Ø. Det er en enestående mulighed for at se denne specielle bygning i København. Der er kun 60 pladser, der tildeles efter først til mølle princippet. Ledsagere er velkomne – det gælder også kvindelige ledsagere, selvom Frimurerordenen er en ”mandeklub”. Medlemmer i andre Garderforeninger er velkomne, men medlemmer med ledsagere fra Garderforeningen i København vil have fortrinsret.

Inden rundvisningen er der arrangeret frokost i Stamhusets restaurant. Rundvisningen starter kl. 13.00 og varer ca. 2½ time. Der er mange trapper, men elevator til alle etager.

NB! Husk at købe parkeringsbillet, hvis du parkerer i området.

Prisen for deltagelse er 250,- kroner per deltager.
Der vil være åbent for tilmeldinger fra 5. januar til 16. januar kl. 21