I samarbejde med Nordre Birk Garderforening afholdes en foredragsaften om Informationskrig og Hybridkrig den 19. maj kl. 18.30 i Riddersalen på Frederiksberg Slot.
Vores spændende foredragsholder er militæranalytiker, cand.mag. & MMS Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet, som bl.a. er forfatter til bogen Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse. Bogen beskæftiger sig med information som våben og magtinstrument. Et særligt kapitel handler om hvilken rolle Informationskrig spiller i russisk militærstrategi efter invasionen af Ukraine i 2022.
Der vil som sædvanligt være spisning efterfølgende i slottets cafeteria. Pris kr. 200,00 pr. deltager. Deltagergebyret opkræves af Garderforeningen i København via MobilePay.
Ledsagere er velkomne.
Der er åbnet for tilmeldinger fra 15. april kl. 9 til 12. maj kl. 20
Tilmeldinger
Man kan IKKE tilmelde sig arrangementet ved at betale beløbet. Når man har tilmeldt sig arrangementet, vil man senere modtage en opkrævning fra kasseren.