Besøg på Politimuseet
Garderforeningen er ejer af et maleri ”Den første vagtparade efter befrielsen”, men vi har ikke noget sted at udstille dette maleri af Knud Raaschou-Nielsen. Derfor besluttede bestyrelsen at udlåne det til Politimuseet, da det viser tiltrædende vagt fra Livgarden og politiets afgående vagt. Den 18. april mødte 20 gamle gardere og ledsagere op i Politimuseet til en overdragelse af maleriet og en rundvisning i museet. Formanden fortalte kort om maleriet og overdrog det til museet. Derefter fik vi en spændende rundvisning med til tider lidt makabre historier. Efter besøget spiste vi på Burger & Bun. Det blev en hyggelig aften.